iPhone på afbetaling er blevet populært

I takt med at smartphones og ikke mindst iPhones, er blevet dyrere og dyrere og den nye iPhone kommer til at krydse grænsen på 10.000 kroner, er det for mange også blevet svært lige at finde penge til den. Apple har mange trofaste fans, der mere eller mindre hver gang den amerikanske gigant kommer med et nyt produkt køber det. I og med at prisen på en telefon nu har krydset de “magiske” 10.000 kroner, er der derfor også en del der er nødt til at kigge i alternativer baner, hvis de vil have råd til det nyeste nye med æblet på.

Betal i bidder

Det er måske derfor heller ikke så overraskende, at det hitter med afbetaling af mobiltelefoner. En af mulighederne for at få råd til en ny smartphone til mange tusinde kroner, er for nogen naturligvis at optage et lån ved en bank eller lignende og derigennem afbetale telefonen. Det er dog ikke kun via banker og andre finansielle virksomheder, at man kan få mulighed for at afbetale sin nye smartphone i mindre bidder. Der er nemlig også flere og flere teleselskaber, der tilbyder muligheden, og i det fleste tilfælde er det også helt uden omkostningerne.

Farvel til mobiltilskuddet

I “gamle” dage da telefonerne var langt billigere, gav teleselskaberne ofte et meget stort mobiltilskud, hvilket betød at telefonerne ofte kostede ganske få kroner, da teleselskaberne lavede en “investering” for at få en ny kunde ind ved at give dem et tilskud til mobilerne. Dette resulterede ofte i at mange kom til at binde sig til abonnementer der var dyre for at få det størst mulige tilskud, og dermed skulle have færrest muligt penge op af lommen. Men det betød også at teleselskaberne havde en stor udgift, når de skulle have en ny kunde, da tilskuddene hurtigt kunne løbe op i tusindvis af kroner.

Der er altså ikke så overraskende, at teleselskaberne ledte efter ne måde, hvorpå de kunne slippe for at give disse tilskud, men stadig få forbrugerne til at vælge dem. Mange af dem valgte således at tilbyde, at man kunne købe de dyre smartphones på afbetaling, så man over en given periode betaler et beløb oveni sit abonnement. Man mærker på den måde ikke, at man lige har brugt 6000 kroner på en iPhone, eller hvad man nu måtte have investeret i.

Da afbetaling blev en fast del fra sortimentet hos teleselskaberne i 2011, var det mere end halvdelen af alle solgte smartphones hos TDC (der som bekendt nu hedder Yousee), der blev solgt på afbetaling. Forrige år var tallet blandt unge mellem 18 og 29 år på c. 20% altså omkring hver femte.

Hold styr på omkostningerne

Hvis man overvejer hvorvidt man skal købe en telefon på afbetaling eller ej, er det en rigtig god ide at sætte sig lidt ind i betingelserne. Er det eksempelvis muligt at betale lånet ud, når man vil, hvis man gerne vil have det ud af verden. Er man bundet til selskabet så længe, som man afbetaler (hvis man køber gennem teleselskaberne). Det kan nemlig blive en endnu dyrere iPhone, end man havde forventet, hvis man laver det som et almindeligt forbrugslån.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *